Jeg har været i Nuuk flere gange og set grønlænderne til håndlæsning, hvilket har været en helt fantastisk oplevelse.
En af de besøgende var en ung journalistelev fra grønlandsavisen Sermitsiaq. Hun skrev efterfølgende en artikel i avisen om sin oplevelse. Her er hendes artikel:
Hændernes skjulte sprog
Kan håndaflæsning sige noget om et menneske? AG’s praktikant var forleden til håndaflæsning – og hun blev mildt sagt forbløffet over håndaflæserens præstation.
Nita Jul Larsen Nita@ag.gl
Et par minutter forsinket småløber jeg og fotografen op af trapperne til Hotel Nordbo. En rød bygning med døre hvorpå værelsesnumrene står med beskedne tal. Håndlæser Lise Lykke står lænet op af gelænderet, med et smil om læben og tager imod os. Spændingen kan mærkes i min krop. Jeg hilser lidt forsigtigt på hende. Jeg har ikke gjort mig nogle videre tanker, om hvordan det skal foregå eller hvordan min håndlæser vil være. Men roen over hende gør et særligt indtryk på mig. En ro, der hurtigt smitter af på mig. Jeg føler mig afslappet. Indenfor er bordet beklædt med en mørkerød velourdug. Der står tuscher og kuglepenne klar til at blive brugt. Lise tænder for to små lamper på bordet.
-Du kan starte med at gøre dine hænder varme og behagelige, sagde Lise og smilte imødekommende. Mine hænder er ikke nemme at gøre varme. Jeg har lige været udenfor, og glemsom som jeg er, har jeg ikke haft handsker på. Jeg forsøger mit bedste og lægger hænderne på bordet. Jeg mærker spændingen igen. Min vejrtrækning ændrer sig af bare spænding. Hvad kan mine hænder dog fortælle om mig? Lise sidder over for mig med sit løst bundne hår. Det er tydeligt, at hun hviler i sig selv. Det virker lidt som, om hun svæver oven på skyerne. Så let som et fjer. Hun spørger hvor gammel, jeg er. 22 år er heldigvis ingen alder.
Med armene krydset om hinanden læner hun sig henover bordet og kigger på mine hænder. Vi bliver ret hurtigt enige om, at jeg er højrehåndet. En god start. – Du har meget fine og følsomme hænder. Lise forklarer, at når mine hænder er følsomme, er jeg også følsom som person. Finheden i mine hænder fortæller, at jeg er sensitiv, når det gælder de personer, der er omkring mig. Jeg nikker bekræftende. Al opmærksomhed er nu rettet mod mine to hænder. Alt andet synes pludselig uinteressant. Ved bare at se på mine hænder fortæller hun mig, hvor kommunikerende og snakkende jeg kan være. Det kan jeg heller ikke rigtig modsige, og da hun nævner min store nysgerrighed, føler jeg mig overbevist. Hun kan virkelig se, hvem og hvordan jeg er. Jeg forsøger så godt jeg kan at skjule min store forbløffelse.
De skjulte tegn
Efter lidt tid tager hun tog en grøn kuglepen frem. Skjulte tegn ligger på vores håndrygge som kun professionelle håndlæsere kan finde. Det er her, de to lamper på bordet spiller en rolle. For ved hjælp af skygger kommer de frem og viser, hvordan man er som person. De første streger bliver sat på min hånd. Jeg kigger opmærksomt på hendes bevægelser og kan mærke kuglepennes kriblen og på kort tid kan hun se, at hun har tegnet en gedebuk. – Du må endelig sige til, hvis der er noget, du kan relatere dig til, siger Lise efter at have set lidt på tegningen af gedebukken. Gedebukken har tendens til at løbe med hovedet mod muren og stoppe op, men samtidig rejse sig op igen og løbe mod næste dør for at se om den kan komme igennem der. Det samme med mig. Løber jeg ind i forhindringer, må jeg videre til næste dør og se om jeg kan komme igennem der. Det er jo egentlig ret så sandt. Og Jeg må erkende, at jeg føler mig overbevist, når hun fortæller mig, hvordan jeg er. Jeg føler, at hun læser mig, som var jeg en åben bog. Og det er første gang jeg taler med en håndlæser. Måske har hun lagt mærke til at jeg virker genert, men hun fortæller mig at hun kan se, at min generthed forsvinder når jeg har det trygt med de folk jeg er sammen med. Jeg føler ingen trang til at modsige hende når jeg føler at det hun fortæller mig er rigtigt. Så jeg kommer med en masse nik og smil for at bekræfte at det hun fortæller mig lyder overbevisende i mine ører. Hun fortæller mig, at hun kan se, hvor stor opmærksomhed jeg har rettet mod min fremtid, og hvordan det hele vil falde på plads hen af vejen. Min fokus på min fremtid er stor i øjeblikket. Jeg tænker dagligt på, hvad der kommer til at ske, når jeg har færdiggjort min uddannelse. Tænk, at mine hænder så åbent kan fortælle, at jeg er så opmærksom på det.