Grønland

Sommeren 2016 og 2017 har jeg været i Nuuk i Grønland og set grønlænderne til håndlæsning, hvilket har været en helt fantastisk oplevelse.

Jeg havde fuldt booket i min kalender. En af de besøgende var en ung journalistelev fra grønlandsavisen Sermitsiaq. Hun skrev efterfølgende en artikel i avisen om sin oplevelse. Her er hendes artikel:

Hændernes skjulte sprog 

Kan håndaflæsning sige noget om et menneske? AG’s praktikant var forleden til håndaflæsning – og hun blev mildt sagt forbløffet over håndaflæserens præstation.

 Nita Jul Larsen Nita@ag.gl

Et par minutter forsinket småløber jeg og fotografen op af trapperne til Hotel Nordbo. En rød bygning med døre hvorpå værelsesnumrene står med beskedne tal. Håndlæser Lise Lykke står lænet op af gelænderet, med et smil om læben og tager imod os. Spændingen kan mærkes i min krop. Jeg hilser lidt forsigtigt på hende. Jeg har ikke gjort mig nogle videre tanker, om hvordan det skal foregå eller hvordan min håndlæser vil være. Men roen over hende gør et særligt indtryk på mig. En ro, der hurtigt smitter af på mig. Jeg føler mig afslappet. Indenfor er bordet beklædt med en mørkerød velourdug. Der står tuscher og kuglepenne klar til at blive brugt. Lise tænder for to små lamper på bordet.

-Du kan starte med at gøre dine hænder varme og behagelige, sagde Lise og smilte imødekommende. Mine hænder er ikke nemme at gøre varme. Jeg har lige været udenfor, og glemsom som jeg er, har jeg ikke haft handsker på. Jeg forsøger mit bedste og lægger hænderne på bordet. Jeg mærker spændingen igen. Min vejrtrækning ændrer sig af bare spænding. Hvad kan mine hænder dog fortælle om mig? Lise sidder over for mig med sit løst bundne hår. Det er tydeligt, at hun hviler i sig selv. Det virker lidt som, om hun svæver oven på skyerne. Så let som et fjer. Hun spørger hvor gammel, jeg er. 22 år er heldigvis ingen alder.

Med armene krydset om hinanden læner hun sig henover bordet og kigger på mine hænder. Vi bliver ret hurtigt enige om, at jeg er højrehåndet. En god start. – Du har meget fine og følsomme hænder. Lise forklarer, at når mine hænder er følsomme, er jeg også følsom som person. Finheden i mine hænder fortæller, at jeg er sensitiv, når det gælder de personer, der er omkring mig. Jeg nikker bekræftende. Al opmærksomhed er nu rettet mod mine to hænder. Alt andet synes pludselig uinteressant. Ved bare at se på mine hænder fortæller hun mig, hvor kommunikerende og snakkende jeg kan være. Det kan jeg heller ikke rigtig modsige, og da hun nævner min store nysgerrighed, føler jeg mig overbevist. Hun kan virkelig se, hvem og hvordan jeg er. Jeg forsøger så godt jeg kan at skjule min store forbløffelse.

De skjulte tegn

Efter lidt tid tager hun tog en grøn kuglepen frem. Skjulte tegn ligger på vores håndrygge som kun professionelle håndlæsere kan finde. Det er her, de to lamper på bordet spiller en rolle. For ved hjælp af skygger kommer de frem og viser, hvordan man er som person. De første streger bliver sat på min hånd. Jeg kigger opmærksomt på hendes bevægelser og kan mærke kuglepennes kriblen og på kort tid kan hun se, at hun har tegnet en gedebuk. – Du må endelig sige til, hvis der er noget, du kan relatere dig til, siger Lise efter at have set lidt på tegningen af gedebukken. Gedebukken har tendens til at løbe med hovedet mod muren og stoppe op, men samtidig rejse sig op igen og løbe mod næste dør for at se om den kan komme igennem der. Det samme med mig. Løber jeg ind i forhindringer, må jeg videre til næste dør og se om jeg kan komme igennem der. Det er jo egentlig ret så sandt. Og Jeg må erkende, at jeg føler mig overbevist, når hun fortæller mig, hvordan jeg er. Jeg føler, at hun læser mig, som var jeg en åben bog. Og det er første gang jeg taler med en håndlæser. Måske har hun lagt mærke til at jeg virker genert, men hun fortæller mig at hun kan se, at min generthed forsvinder når jeg har det trygt med de folk jeg er sammen med. Jeg føler ingen trang til at modsige hende når jeg føler at det hun fortæller mig er rigtigt. Så jeg kommer med en masse nik og smil for at bekræfte at det hun fortæller mig lyder overbevisende i mine ører. Hun fortæller mig, at hun kan se, hvor stor opmærksomhed jeg har rettet mod min fremtid, og hvordan det hele vil falde på plads hen af vejen. Min fokus på min fremtid er stor i øjeblikket. Jeg tænker dagligt på, hvad der kommer til at ske, når jeg har færdiggjort min uddannelse. Tænk, at mine hænder så åbent kan fortælle, at jeg er så opmærksom på det.

Efter at have tegnet på mine håndrygge bliver jeg bedt om at vende dem om, så hun kan se mine håndflader.

-Din venstre hånd fortæller om din fortid, mens din højre fortæller om din fremtid. Jeg tager en dyb indånding og ser på min venstre hånd som ligger åben og klar til at blive læst. Med sin kuglepen tegner hun min livslinje op og viser mig, hvor linjen starter. Flere og flere streger kommer til syne, alt imens Lise fortæller mig om både min fortid og fremtid, samt den person jeg er i øjeblikket. Hun tegner pludselig lodrette linjer, og ser lidt overrasket på dem. De lodrette linjer fortæller, at jeg ikke kommer til at tage ikke én, men flere uddannelser i løbet af mit liv. –Det passer også godt med, at du som person gerne vil noget mere og at du er en nysgerrig person, der gerne vil opleve verden. Siger Lise. Jeg føler at jeg ikke ved hvad jeg skal svare hende, der er heller ingen spørgsmål der kommer frem i mit hoved. Hele mit fokus ligger på de lodrette linjer der fortæller, at jeg ikke kommer til at stå stille de næste mange år.

Lise tager en lyserød kuglepen frem. Med den vil hun fortælle mig om min fremtid de næste tre år. På hver finger tegner hun årstal fra 2016 til 2019. Hver finger skal repræsentere et årstal som vil fortælle, hvad der ville komme til at ske for mig. Små tegninger kommer til syne lidt efter lidt. Mit 2016 år er det år jeg går i gang med at bygge mit fundament til fremtiden. Det passer vel egentlig meget godt nu, hvor jeg er halvvejs gennem min uddannelse. Næste lille tegning kommer til syne ved min langefinger. –Har du en kat? Spørger Lise, der må jeg sige nej og hun tegner videre på det ansigt der er kommet frem. Det viser sig at være en nar, med en sjov hat. Mit 2017 år bliver vist et år med sjov og ballade.

Ved næste finger tegner hun en dronning med en krone på. Dronningekronen symbolisere at det er der, jeg føler mig hævet over andre og har gjort noget stort. Det er også det år jeg forhåbentlig bliver færdig med min uddannelse, og så giver kronen jo lidt mere mening. På min lillefinger kommer der en støvle frem. Jeg har svært ved at forestille mig, hvad støvlen vil betyde. Men som altid findes der en forklaring på alt – også at støvlen betyder at jeg vil have styr på min situation.

Nok er jeg mest overrasket over, at hun kan se og fortælle mig, hvor vigtig etik og moral er for mig, og at jeg ikke er  så nem at narre. Jo mere jeg tænker over det, jo mere forbløffet er jeg over, at små linjer på mine hænder kan fortælle så meget om mig som person. Imens Lise tegner på mine håndflader stiller hun mig spørgsmål. – Jeg ser noget med Jura, kan det passe? Hun ser spørgende på mig og jeg kommer med et hurtigt ja! Jeg bliver lidt overrasket over mig selv, og i tankerne skælder jeg mig selv lidt ud, for jeg vil da ikke være advokat! Indtil jeg gransker lidt i min hukommelse og kommer i tanke om, at min store drøm da jeg var mindre var, at blive advokat når jeg blev stor. – Du vil gerne hjælpe andre, dem der har følt uretfærdighed vil du gerne kæmpe for, derfor nævner jeg jura. Siger hun med et smil. Min store overraskelse kommer et par minutter for sent, så jeg skjuler min forbløffelse og føler mig mere og mere overbevist om at hun faktisk kan læse mine hænder og forstå meningen med det hele.

Kæmp for dine drømme

Lise gør mig opmærksom på at jeg ikke skal forvente at alting bliver serveret til mig på et sølvfad. Det kan godt være at mine hænder fortæller at jeg nok kommer til at læse videre og få flere uddannelser, men at det samtidig er noget jeg selv skal kæmpe for. Tegnene på vores hænder, som fortæller om vores fremtid bliver kun til virkelighed hvis det er noget vi selv gerne vil. Læner jeg mig tilbage og venter på at alting kommer til mig, får jeg nok ikke så meget ud af livet.

Efter 45 minutter er det hele overstået. Mine hænder er blevet læst. Jeg er blevet læst, og jeg er positivt overrasket. For jeg havde ingen idé om hvor meget hun kunne fortælle om mig. Jeg er ikke en person der tror på den slags med spådom og clairvoyance, håndlæsning og mere til. Men der skulle ikke mere end 45 minutter til at få mig overbevist om, at der sagtens kan være mere mellem himmel og jord. Prøv det engang du får chancen for at få en håndlæsning. Det bliver i hvert fald ikke en kedelig oplevelse.